Sensorveiledning NOR2360 høst 2019

NOR2360 (10 stp.): Motiv og tema-emne. Høsten 2019

Fortællinger om os og de andre i de skandinaviske «lykkelande»

Faglærer: Elisabeth Oxfeldt

Hjemmeeksamen (3-dagers hjemmeoppgave)

Velg mellom disse to oppgavene:

BOKMÅL

1. Skandinaver sørpå: Drøft skandinavens relasjon til flyktninger i Negar Nasehs De fördrivna (2017) og Hilde Lindsets Bare de levende trenger å bli husket (2018)
2. Drøft hvordan den «lykkelige» skandinav huser en flyktning eller innvandrer i Christina Hesselholdts I familiens skød (2007) og Vigdis Hjorths Et norsk hus (2014)

NYNORSK

1. Skandinavar sørpå: Drøft skandinavens relasjon til flyktningar i Negar Nasehs De fördrivna (2017) og Hilde Lindsets Bare de levende trenger å bli husket (2018)
2. Drøft korleis den «lukkelege» skandinav husar ein flyktning eller innvandrar i Christina Hesselholdts I familiens skød (2007) og Vigdis Hjorths Et norsk hus (2014)

Omfanget av oppgaven skal være på ca 8 sider (à 2300 tegn uten mellomrom).

NOR2360: Hva lærer du?

Etter fullført emne skal studentene kunne:

• redegjøre for et motiv eller temas utvikling over tid
• sammenlikne forskjellige litterære framstillinger av samme motiv eller tema
• analysere et verk med fokus på et utvalgt motiv eller tema
• demonstrere kjennskap til tidligere forskning ved å trekke relevant sekundærlitteratur inn i en tekstanalyse

  Endelig karakter viser i hvilken grad studenten har oppnådd læringsutbyttet for emnet.

   

  Kommentarer fra faglærer:

  Det første punkt skal ikke vægtlægges for meget af to grunde:

1. Kvalificeringsopgaven indholdt en større historisk vinkling, i og med at de studerende baseret på intertekstualitet enten skulle analysere Lars Saabye Christensens Modellen i lys af Ibsens Vildanden eller Sara Stridsbergs Medealand i lys af Euripides’ Medea.
2. De værker, de er blevet bedt om at analysere i semesteropgaven, er alle samtidslitteratur.

PENSUM

En oversigt over emnets pensumliste er tilgængelig på hjemmesiden:

https://www.uio.no/studier/emner/hf/iln/NOR2360/h19/index.html

Pensum, der omhandler skandinavens møde – i litteratur – med flygtninge, er Oxfeldts artikler fra 2016.

Pensum, der mest direkte omtaler «lykke», er Jeffrey Sachs og Sara Ahmed. De nuancerer og problematiserer selve lykkebegrebet, og skriver om hvordan andres lykke og ulykke påvirker egen lykke. Ahmed skriver også om «lykke» som normativt.

Pensum, der omhandler det ubehag, man kan føle overfor en global skævfordeling af «lykke» og andre goder, er Freud, Bartky, Derrida, Ngai, Oxfeldt, Sharma og – fra en (post)feministisk vinkel – specielt Fraser.

Nussbaum er med på pensum for at reflektere over litteraturens samfundsrolle som opdragende (hvor Ngai i højere grad spørger ind til litteraturens politiske rolle).

Med alle de affekter, vi er inde på som reaktion på global ulighed, er Riksen med for at sætte fokus på begrebet skam (og skamløshed).

I tråd med de fagspecifikke karakterbeskrivelser, skal opgaven vurderes ud fra kriterierne:

• kunnskapsinnhaldet
• evne til problemløysing og kritisk innsikt i fagstoffet
• språkføring